Siden 2002 har STENHØJ Hydraulik leveret skræddersyede rømmemaskiner til anerkendte leverandører og underleverandører i bilindustrien verden over. Vi er specialiserede i højtydende elektromekaniske rømmemaskier til serieproduktion af indvendige fortandinger, og tilbyder et komplet, omfattende program til konventionel rømning og hårdrøming.
Vores rømmeprogrammer indeholder 2 typer vertikale rømmemaskiner - den økonomiske Box-model med fast bord og den effektive Table-Up hævebordsmodel. Begge maskiner er fuldt svejset og konstrueret i et robust design, som sikrer høj maskinstabilitet, stivhed.
Fra et standardiseret modulopbygget design er hver STENHØJ-maskine optimalt tilpasset vores kunders krav og udstyret med førsteklasses komponenter fra anerkendte leverandører verden over.
Med høj faglighed og innovative løsninger har STENHØJ, på rekordfart, markeret sig som nøglespiller i den internationale rømmeindustri. Vi tilpasser vores maskiner til vores kunders unikke specifikationer på antal rømmestationer, slaglængde, rømmekraft og rømmehastighed. Herved sikres kunden en optimal løsning og 100% tilfredshed.
STENHØJ har et bredt program af højtydende rømmemaskiner designet til blødrømning med rømmeolie eller emulsion som kølesmøremiddel. Læs mere om vores økonomiske og pladsbesparende Box model med fast bord og vores robuste og højeffektive Table-Up hævebordsmodel.
STENHØJ har udviklet en unik UNIVERSAL rømmemaskine til dobbelt brug af blødrømning og efterrømning af indvendige fortandinger. Den krævede højhastighedsoperation opnås dynamisk ved hjælp af et elektromekanisk SERVO-drev, der sikrer korrekt acceleration og positionering under rømmeoperationen.
Denne særlige proces benyttes til produktion af gear eller andre komponenter af høj kvalitet, hvor der stilles særligt høje krav til overflade og nøjagtighed i emnets fortandinger efter hærdning.
STENHØJs innovative rømmemaskiner til tørrømning er en miljø- og omkostningseffektiv løsning på rømning uden brug af kølemiddel. Den innovative tørrømningsteknologi kombineret med højhastighedsdrift, reducerer omkostningerne pr. produceret enhed betragteligt og sikrer højvolumen, højpræcisionskomponenter til vores kunder verden over.
Vi tilbyder alle former for automatisering af vores rømmemaskiner. Fra komplette loading og unloadingsystemer til fuld integration af en maskine i en produktionscelle. Ekstra buffere, håndteringssystemer eller maskinintegration kan leveres direkte af STENHØJ eller i samarbejde med jeres husleverandør.